fredag den 22. februar 2008

Månen gik i sort

Natten mellem d. 20. og 21. februar blev ganske bemærkelsesværdig. Dagen begyndte skyet og tegnede alt andet end lys. Sidst på eftermiddagen begyndte horisonten mod syd dog at vise tegn på opklaring. Først på aftenen stod Månen op over Storøen, og selvom det var bag et slør af lavt hængende skyer kunne der anes en mulighed for en klar nat. Et par kolleger kom forbi og vi indledte aftenens Måneselskab lidt før 22:47, ved første kontakt, da Månen ramte Jordens skygge. Lidt før midnat i en ren og klar luft kunne vi nyde den orange-røde Måne og stjerner tittede frem, i en nu ganske mørk nat.

Ingen kommentarer: