Er foråret mon på vej??? Upernaaq sumiippit...???

Fra tid til anden på denne tid af året undrer det én, hvor lang tid man har haft sneen og isen som en del af hverdagen. Den har været der dag ud og dag ind, et hvidt klæde, af og til dog nærmest i en brunlig kulør når sand, grus og støv fra vejene er blæst ud over de hvide sletter.
I samme øjeblik man tror at nu er det ved at være slut kommer endnu en snebyge væltende ind fra vest; ofte ledsaget af et kraftigt stormvejr, så man knap kan se en hånd for sig. Endnu engang er fjeldet så skjult under et nærmest uigennemtrængeligt dække af 1 1/2 meter sne.
Men ehh, det behøver jo ikke være kun til beklagelse, bortset fra at én gerne så foråret komme.
Torsdag d. 30. april drog jeg sammen med Bent, Juaat og Debbie fra arbejdet på fjeldtur til 'Udsigten', en fjeldtop godt 2 kilometer længere mod øst, i forhold til bjerget Store Malene, og omkring 5 kilometer fra lufthavnen. Turen gik egentlig ganske godt, løjpemaskinen havde trykket sneen godt sammen i et 2 meter bredt spor ca. 1/3 del af ruten, så det var vel nærmest 'a walk in the park'. Derudover var der trukket adskillige snescooterspor.

Efter henved 2 timer nåede vi den sidste stejle stigning i dette henrivende landskab. Billedet herunder viser undertegnede, badet i sved på vej op ad en af de sidste stigninger inden Udsigten.

Øverst oppe, i omkring 700 meter (lidt afhængig af gps'ens nøjagtighed) åbenbarede et himmelråbende smukt landskab af hvidt og blåt sig.
Der blev taget billeder, spist madpakke og diskuteret navne på nærliggende fjeldtoppe. Mod syd og øst, Kobbefjorden, delvist dækket af is.

Længere væk, Hjortetakken, et fjeldmassiv på omkring 1400 meter - ja, nærmest utællelige andre toppe. Vinden, nærmest ikke eksisterende. Solen bagte fra en næsten skyfri himmel. Over Nuuk by, 5 km borte, væltede sneen ned, mens vi stod og nød solskinnet.

På turen ned åbnede der sig helt andre muligheder for fysisk udfoldelse - godt hjulpet på vej af tyngdekraften og 1 1/2 meter fin pulversne. Jo det var helt igennem en morsom oplevelse.
Ud over en klippe lod en rækkeistapper bekende at foråret er vej, den ene længere end den anden. Et enkelt dryp.


Udsigten ud over nordlandet er i denne tid ofte ved aftenstide stærk præget af den ene imponerende solnedgang efter den anden.

Til spørgsmålet om foråret på vej...tror det, selvom det eneste sikre tegn er snespurvens ankomst for godt en måned siden.