Lidt mere fra en eftermiddag i oktober

Man har nu tiden til at nedfælde lidt mere fra livet og oplevelserne i den nordlige del af kongeriget. August kom og gik med feltkurser. Turen til Ilulissat bød også på frihedsstunder, hvor isen og lyset var i fokus. Første gang jeg var i Ilulissat var i 2003. Jeg kan tydeligt huske det første møde med Isfjorden, med de vældige ismasser, isterninger i størrelse xxxl flød ud gennem fjorden. Af og til faldt et bjerg af is sammen under en varm sommersol, og kaskader af vand og is blev slynget bort. Isbjergene lignede katedraler - et tydeligt tegn på at de var knækket af en gletscherfront der flyder på vand. Siden hen har mødet med isfjorden ændret karakter. Isterningerne er blevet mindre, og katedralskikkelsen er stort set borte. I stedet tager isen form af en kontinuerlig venden rundt, isen smelter hurtigere og dermed forrykkes tyngdepunktet og isbjerget vælter og finder en ny ligevægt. Resultatet er afrundede former. Dette skyldes primært at gletscherfronten er smeltet tilbage - ind over land, og den is den kælver, brækker af, vælter ned på landjorden inden den ender i fjorden. På trods af de sørgelige udsigter det giver at for opleve den unikke isfjord, bliver én stadig bjergtaget af de ismængder der langsommeligt driver ud gennem fjorden.

Ilulissat, august 2009