At krydse en bid af Grønland

Når man inden skal ud på en længere vandretur med 40 kilo på ryggen bliver man mødt af to slags mennesker. Den ene slags ryster på hovedet og at man godt gal i skralden, at bevæge sig ud i fjeldet uden andet end de mest basale fornødenheden. Den anden slags mennesker, tænker lidt over det og udtrykker så sin egen beundring for det land man skal ud at vandre i.

Fjeldene her i Uummannaq er høje, flere toppe rager op over 2000 meter, og klimaet er barskt, men smukt.

Fem unge mennesker fra Børnehjemmet i Uummannaq, René og jeg - et vandreselskab på 7. Vort mål at vandre længden af Nuussuaq-halvøen.

Vandreselskabet

I bunden af Uummannaq fjorden er der et sted der hedder Eqaluit, opkaldt efter det grønlandske ord for laks (Eqaluk). Fra Uummannaq til Eqaluit er den en times sejltur med jolle. Herfra begyndte vi vor tur ud vildmarken.


De første tre dages vandring ville blive gennem kendt terræn. I 2008 krydsede vi også Nuussuaq, fra Eqaluit til bygden Qeqertaq, der ligger ved sydsiden af Nuussuaq.

Første vandredag bød på en opstigning fra 0 til godt 400 meter, og en tilbagelagt distance på godt 6 km.

Lejrpladsen, 1. dag

Allerede første dag havde vi turens første uheld. En af drengene fik problemer med en gammel fodboldskade i venstre ben. En af fangerne der havde sejlet os til Eqaluit, kom tilbage og hentede ham. Nu var selskabet decimeret til 6 personer. 

Også andendagen var præget af godt vejr. Vi nåede frem til vores mål for dagen efter 5 timer og 10 kilometer, gennem et landskab der bød på både udfordringer, og stor skønhed.

Vi slog lejr neden for fjeldet Majoriarssuatsiaq. 

Lejr 2

Som forventet var lejrpladsen god, let adgang til frisk vand og en forholdsvis plan plads. Derudover et mageløst skue op på fjeldmassivet.

Majoriarssuatsiaq - godt 1100 meter højt

Vi vidste at tredjedagen ville byde på en hård start. Et stenskred, klippeblokke på op til 2½  meter i tværmål lå som tykt slæb, op til ca. 580 meters højde. Et pas der skulle krydses for at komme ned på sydsiden af Nuussuaq.

Turen fortsatte yderligere godt 100 meter, til vi nåede en hytte i 682 meter; en fangsthytte, der bruges når Nuussuaq krydses på slæde ved vintertide. Fra hytten lå resten af dagens rute lige for, nu næsten stik syd, til vor gamle lejrplads, tæt på en gletscher.

Lejr 3

På tredjedagen forsvandt det gode vejr. Skyerne havde trukket sig sammen ved morgenstunden, og det blev tættere og tættere i løbet af dagen. Efter det frysetørrede aftensmåltid faldt de første dråber. Inden længe var det en uendelig strøm af vand der faldt - og den faldt i 17 timer, helt ind på 4 dags eftermiddag.

Tågen hang stadig tæt da vi først på eftermiddagen, på fjerdedagen, besluttede at pakke teltene sammen og begive os videre. Nu for første gang på turen ud i ukendt terræn.

Først skulle en mindre strøm af koldt gletschervand dog lige krydses

Tågen trak ned over dalen, og det hastede med at komme videre mod vest, og længere op, inden det blev helt umuligt. Efter kun godt 4 kilometer måtte vi opgive at komme videre, nær ved umuligt at orientere sig, men vi fandt en rigtig god teltplads.

Lejr 4

Vågnede op på femtedagen til en udsigt der lignede den vi kendte fra dagen før. Tåge - så langt øjet rakte, dvs. godt 15 meter. Maden skulle der spares ved - vi kunne ikke bare spise løs, havde jo ikke gået særlig langt, og der var stadig langt til endemålet.

Ved 14 tiden lettede tågen noget, og vi fik hurtigt pakket teltene sammen, med en fantastisk udsigt ud over Boyes-sø, 250 meter længere nede.

Boyes sø.

Turen fortsatte længere op, i en stadig tættere tåge. I 3 timer 'kæmpede' vi os gennem et goldt og bart landskab - indhyllet i en dyne af tæt tåge. I næsten 700 meters højde, nær en afsats slog vi lejr, efter kun godt 3 km. Igen blev vi stoppet af tågen.

Lejr 5

På trods af tågen, var pladsen udmærket. Tæt ved helt frisk smeltevand, et plant og behageligt underlag. Aftensmåltidet blev indtaget i teltet, spændende hvad morgendagen ville bringe.

'Madteltet'

Klokken 06:10 blev jeg vækket af René. Tågen var lettet. Tid for rådslagning. Vi var ikke hvor vi troede vi ville være, og dog alligevel ikke helt ved siden. Vor teltplads lå kun godt 60 meter fra en afsats med et frit fald på omkring 250 meter. Altså måtte vi bruge tid på at finde en nedgang, ned i dalen nedenfor, for at kunne fortsætte vor vandring mod vest.  

René og jeg brugte det meste af to timer på at afsøge fjeldsiden hvor vi lå, kom op over 800 meter - men stadig uden resultat. Hurtig beslutning; vi vendte om, passerede efter godt 1½ time lejr 4, og tog derved ekstra 4 kilometer, ned gennem en dal i retning syd, for at finde et andet pas hvor vi kunne komme ind i dalsystemet midt på Nuussuaq. Det kan konkluderes at kortene der er til rådighed over Nuussuaq ikke er detaljerede nok.

Målet for dagen var nu at fortsætte den rute vi gik ad i 2008 i endnu 4 kilometer, og så dreje mod vest, og op til nogle mindre søer for at slå lejr der. 

Men det gik ikke som forventet. Umiddelbart før vi nåede en mindre opstigning, faldt en af drengene og forvred hans fod så meget at han ikke kunne støtte på den. En smule kritisk, i og med at der stadig ventede godt 180 kilometer gennem hårdt terræn. Et par timers rest gjorde ikke situationen bedre, og sammen med de sidste dages meget små dagsmarcher gjorde det vores situation en smule kritisk. Hvis vi skulle kunne nå målet, måtte vi op på en gennemsnit på omkring 15-17 kilometer pr. dag. En umulighed med den skadede fod.

Til al held skete ulykken 'kun' 12 kilometer fra stranden ud for bygden Qeqertaq, så efter en længere snak om alternativer besluttede vi os for at afbryde resten af den planlagte tur, og udstikke en kurs, stik syd. Men når man vandrer er der...".. ganske lidt der bliver, som man havde planlagt - heldigvis." Lilia Carlinfantis
 Vi vandrede nu mod Qeqertaq, eller rettere mod enden af den dal der leder ud til stranden overfor Qeqertaq.

2½ time tog det at tilbagelægge de 12 kilometer til stranden. I mellemtiden havde personalet på Børnehjemmet fået arrangeret det sådan at en fanger fra bygden ville hente os på stranden, og sejle os ind til Qeqertaq.

Vi ventede kun kort tid på stranden inden vi blev hentet.


Den videre færd fra Qeqertaq er en anden historie...kommer inden længe her på kanalen.