
Begyndelsen af april har været præget af stor omskiftelighed i vejret. Indtil den 3. var vejret nogenlunde som det kan forventes i disse klimaændringstider, omkring minus 10. I løbet af fredag viste linseskyer over Qilertinnguit tegn på vejrændring.
Ganske rigtigt begyndte det at blæse op fra øst fredag ved middagstid; temperaturen steg til omkring frysepunktet. Fredag efter middag og aften var føhn i stadig tiltagende,

og en tur på isen ved solnedgang var en ganske smuk oplevelse.
Lørdag var vejret stadig præget af føhnvinden, men det planlagte hundeslædeløb for eleverne blev gennemført, og en vinder fundet. Det skal dog bemærkes at vinderslædens hunde weekenden forinden havde vundet GM.

Billedet herover viser starten...
Efter 35 minutter og 14-15 kilometer kom den første slæde i mål. En elev fra 10.b med en elev fra 5.klasse som gast eller co-pilot havde gennemført turen på kortets, og kom i mål en 15-20 meter før nummer to.

Efter alle var kommet i mål blev der på skolen uddelt pokaler til de første 10 slædehold, og alle deltagere fik et diplom. Forældre kastede sig ned i sneen og rullede rundt, løb skrigende rundt af glæde og kastede slik og andet godt ud til hoben af beundrende tilskuere.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar