fredag den 4. juni 2010

Tunu, version 2:0

Oprindeligt var planen at tage videre til Ittoqortoormiit (Scoresbysund). Air Icelands Fokker 50 landede planmæssigt i Kulusuk onsdag klokken 10, med afgang 12:45.
Ved starten lød det fra besætningen at flyvetiden ville vare to timer. To timer op langs en sagnomspunden kyst, hvor tidligere tiders ekspeditioner er sejlet gennem pakis for at nå stadig højere mod nord. Her pløjer man gennem luften med næsten 500 km/timen. Nedenfor vælder et landskab forbi, ubeskriveligt ud over alle grænser.



En time inde i turen kalder kaptajnen op over samtaleanlægget; en tæt iståge hænger over Constable Point, og det er ikke muligt at lande. Constable Point er lufthavnen ved Ittoqortoormiit, ca. 20 minutters afstand i helikopter.
Derfor blev det nu til Reykjavik, Island, endnu en times flyvetid - nu mod sydøst.
Tjahh - hvad så. Umiddelbart ikke andet end at følge med, og få det bedste ud af det. Inden landingen i Reykjavik, meddelte besætningen at ny information, om en mulig flyvning torsdag ville blive meddelt torsdag morgen klokken 09:15 i receptionen på hotellet, hvor vi blev indlogeret; CABIN.
Torsdag; al flyvning til Constable Point aflyst pga. dårligt vejr. Nuvel - der blev ringet frem og tilbage, til Ittoqortoormiit og Nuuk, og så var der tid til at få nærmere på byen. Halgrimskirken - ikke et dårligt sted at begynde:





Udsigten fra toppen af tårnet - not too bad.

Fredag formiddag; afgang til lufthavnen - og så tilbage til Nuuk. Turen til Ittoqortoormiit blev aflyst. For meget tid var gået.
Landede i Nuuk fredag, lokal tid 14:05

Ingen kommentarer: