Tur rundt om øen

Sidste søndag var det tid til en af de sidste ture, det blev en spadseretur rundt om øen. Jeg aftalte med tandlægen Niels en afgang fra Smørhavnen ved 9.30 tiden.
Vejret var godt, ikke en sky på himlen, varmt - plus 4-5 grader i land, nok lidt koldere på isen. I den seneste tid er der opstået mindre områder, hvor isen er dårlig, og der er synlige huller flere steder, men afsted skulle vi. Da vi drejede ned af den lille grusvej ned til havnen så vi Hans og Sofie, der var ved at gøre klar til en slædetur. Vi gik over for at hilse på, og pludselig, af en eller anden uforklarlig årsag, sad vi nu også slæden og var ved at sætte os til rette til en slædetur. Hans trak i linen og i ét nu sprang hundene afsted.
Vi var på vej til et fiskehul Hans havde lavet for et par dage siden, og hvor der igen skulle hives en god ladning fisk op. Fra første færd var det meningen at Niels og jeg ville hoppe af slæden ved øens nordligste punkt, men slæden kørte godt, vi passerede den store revne mellem Uummannaq og Storøen i fuld firspring, så der var ikke stemning for at gøre holdt. Vi fortsatte med ud til fiskehullet, godt 1 1/2 times kørsel fra Uummannaq, ca. 15 km fra havnen - i nordlig retning.


Uendelig langt ude kunne der efterhånden skimtes et isfjeld - ikke langt væk sagde Hans. Mon den klare luft og perspektivforvrængningen gjorde det muligt at bedømme afstanden korrekt. Én kiggede derud, så lidt på andre isfjelde længere væk - og jo det lå ikke så langt væk. Fiskestativet kom frem af alt det hvide, så et par fiskekasser og i et nu var vi fremme. Hans tvang en isskrue ned i isen, og bandt hundene fast til den, og kravlede op på isfjeldet og spejdede efter utoq.


Niels og jeg skød et par billeder af hunde og prøvede at fange den uendelige stilhed der hersker herude,


Foran os lå nu omkring 10 kilometer henover havisen, en is der ikke længere havde et jævnt hårdt snedække; de seneste dages varme havde smeltet sneen og efterladt en hård, meget glat overflade.

Fra nord-vest spidsen af Uummannaq, og over til Nuussuaq strækker der sig en ganske smal revne der selvfølgelig skulle krydses.



I revnen åbenbarede sig et sandt kunstværk af is, vand og det sorte dyb under isen



Det sidste stykke ind til Uummannaq - øen var en dans på isen, noget lignende Bambi på isen. Stort set umuligt at stå fast, men vi kom ind, og kunne nu nyde en kop té, efter en ganske begivenhedsrig dag.